Tips og gode råd

  

1) Fyr den af 
- og udnyt din fjernvarme fuldt ud
Fjernvarmen leverer varme, og dit lokale fjernvarmeværk skal gerne have koldt vand tilbage. Det udgående fjernvarmerør skal altså være lunkent eller køligt. Sådan er systemet mest effektivt, og varmen bliver billigst mulig for dig.

2) Luft ud for fulde gardiner
- og luk for varmen imens 
Selvom det er koldt udenfor, skal du lufte ud hver dag med alle vinduer åbne og gennemtræk i ti minutter. Det fornyer luften, uden at vægge og møbler bliver kolde.

3) Stil termostaterne ens
- start på ’3’
Alle termostater i rummet skal stå på det samme. Når du skruer op på ’3’, svarer det til 21 graders varme. Tænk over, at for hver ekstra varmegrad øger du dit energiforbrug med 5 procent.

4) Tænd alle rummetsradiatorer
- ikke kun den, du sidder ved
Du udnytter din fjernvarme mest effektivt ved at bruge alle radiatorerne. Gem ikke en radiator bag sofaen. En radiator skal være tændt og have luft omkring sig.

5) Luk døren til soveværelset
- og til de andre kolde rum
Vi kan godt lide, at stuen er varm og soveværelset lidt køligere. Men luk døren mellem værelser med forskellige temperaturer. Sådan udnytter du varmen mest effektivt.

6) Vi anbefaler mindst 16 grader
- det er bedst for dine rum 
For under 14 grader risikerer du at skade bygningen og få problemer med fugt. Med fjernvarme sparer du næsten ingenting, hvis du lukker helt for varmen om natten.

7) Brug bruseren og opvaskebaljen
- spar på det varme vand
Der går 125 liter vand på et fyldt badekar, mens 5 minutter under bruseren kun koster 45 liter vand. Tænk over, hvor du kan spare på det varme vand.

8) Aflæsmåleren 
- mindst én gang om måneden 
Måleren viser dit forbrug og kan afsløre utætheder i systemet, selvom der normalt ikke er problemer med fjernvarmen. Kontakt dit fjernvarmeselskab, hvis du finder uregelmæssigheder på dit forbrug eller din måler.

9) Husk at fjernvarme er billigere 
- både for dig og for miljøet 
Brug så vidt muligt fjernvarmen for miljøets og for din varmeregnings skyld. Hold varmen med omtanke.

10) Hjælp fjernvarmen
- og hjælp os allesammen
Kender du din fjernvarme? Ellers besøg fjernvarme.dk og hjælp os med at holde Danmarks varmeforbrug nede. Lær dig selv og dine nærmeste at bruge fjernvarmen rigtigt. Det er i vores allesammens interesse.


Få sparerådene som PDF

 
De 10 spareråd