Fordi så bruger vi vores ressourcer med omtanke

Fjernvarme bygger på ideen om at bruge spildvarme til opvarmning. På den måde udnytter vi vores ressourcer effektivt, og det giver en nem og sikker varme i stuerne.

Fjernvarmen bruger spildvarmen
Når vi producerer elektricitet, brænder affald af eller smelter jern og metal i industrien, udvikler vi varme. Varmen skal ledes væk, og det bruger vi vand til. For eksempel køler vi med vand, når vi producerer el. Kølevandet bliver varmet op, og når der er ca. 75-90 grader, skal det køles ned igen. Her genbruger vi det så til at varme danske boliger op med.

I dag er næsten 60 % af Danmarks boliger opvarmet med fjernvarme!